Bliv medlem

Er du interesseret i vævning, strikning eller broderi og vil du gerne være sammen med ligesindede, så er Midtsjællands Vævekreds måske noget for dig.

Hver onsdag mødes medlemmer i vores lokaler i kulturhuset i Borup. Her har vi omkring 15 væve til rådighed og har selvfølgelig en politik, der gør, at alle med lyst, får mulighed for at væve.

Vi underviser ikke, men snakker om og hjælper, hvis muligt.

Se under links, hvis du har brug for undervisning.

 Vi afholder månedlige medlemsaftener hvor vi kan fremvise, det vi har produceret hjemme, eller vi afholder foredrag, kan arrangere værkstedsbesøg og udflugter . Vi afholder kurser, hvor du som medlem har indflydelse på hvilke, eller vi har snakke/hygge aften.

Hvert andet år har vi vores udstilling på Domus Felix i Lejre, hvor du er garanteret at få mindst en genstand med.

Vi er en meget dynamisk vævekreds. Ung, yngre eller gammel - du er meget velkommen.

Medlemskontingentet er 200 kr. om året.

Hvis du gerne vil være medlem, kan du udfylde vores indmeldingsskema. Derefter vil vi kontakte dig.

 - eller du kan tage kontakt til et bestyrelsesmeldlem.